Tingvej 14, 7800 Skive +45 97 54 41 55 Mandag til torsdag: 07:30 - 16:30 - Fredag: 07:30 - 15:00

Oliefyr og service

Skal oliefyret eller tanken udskiftes eller er det tid til det lovpligtige et års eftersyn af brænderen, så ring venligst til os. I mange år har det gode, gamle oliefyr været blandt danskeres foretrukne løsninger, når det kommer til at varme huset op. Selv om oliefyret lidt er på vej ud af markedet, kan du stadigvæk finde gode produkter, som også er langt billigere i drift end tidligere. Det er især pga. teknologien, at moderne kondenserende oliefyr bruger langt mindre olie end tidligere, og det er naturligvis til gavn for både din pengepung og naturen. Se blandt andet vores udvalg af oliefyr fra Baxi.

Skrot oliefyret og spar på varmeregningen

Danmark er langt fremme, når det kommer til at være miljøvenlige, og om nogle år vil der formentlig derfor ikke være mange oliefyr at finde rundt omkring i de danske hjem. Regeringen har vedtaget, at du allerede her i 2013 faktisk ikke må installere oliefyr i et nybygget hus og senere hen, i 2016, bliver det forbudt at udskifte det gamle fyr med et nyt der hvor man kan få fjernvarme eller gas ind i stede, med der hvor man ikke kan det må man godt få et nyt oliefyr. Grunden til dette er selvfølgelig, at andre varmeformer, som f.eks. naturgas, varmepumpe, pillefyr eller fjernvarme, er både mere økonomiske og ikke mindst bedre for miljøet.
http://www.nyoliekedel.dk/

Har du i forvejen et oliefyr installeret derhjemme, bør du derfor grundigt overveje, om det er den rigtige varmetype, inden du evt. skifter til et nyt. Vi hjælper meget gerne til at vejlede dig og tage beslutningen om, hvad der kan betale sig bedst økonomisk for dig. Skifter du til gas, træpiller eller fjernvarme, vil du kunne forvente en besparelse på mellem 30-50% på varmebudgettet, samtidig med at du udleder langt mindre CO2.

Nyt oliefyr

Beslutter du alligevel, at en ny oliekedel er den rigtige løsning, er der flere forskellige ting, du bør have med i overvejelserne, når oliefyret skal findes. Du bør altid vælge en kondenserende oliekedel med A-mærket. Det sikrer dig både den bedst mulige udnyttelse af olien og dermed den bedste fyringsøkonomi. Du er derudover også sikker på, at alle krav til et nyt oliefyr er overholdt, og at fyret er driftsikkert i mange år fremover. Du kan kontakt os så vil vi guide dig i gennem dit valg.
http://www.hstarm.dk

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok